Værftets histore
Lillebælt Værftet – redning af et stykke kystkultur
I dagene op mod julen 1997 var der ekstraordinær travlhed i Middelfart Museums kontorer i Knorregade.
Den 3. december havde en række medlemmer af Lillebælt Smakkelaug og Middelfart Museum stiftet Foreningen Lillebælt-Værftet med det formål at overtage værftet på Middelfart Gl. Havn. Middelfart Kommune havde netop givet et stort beløb, og der lå tilsagn om støtte fra en række fonde og pengeinstitutter.
Der blev drukket lidkøb med skibsbygger Mogens Hansen, og de to parters advokater ilede rundt fra part til part og ca. en uge før jul kunne vi alle skrive under. Købet af det mere end 140 år gamle bådebyggeri på Middelfart Havn var en realitet.
150 års bådebyggeri på Middelfart Havn.
Årene fra omkr. 1830 til 1870 var gyldne tider for den danske søfart. Det var kornsalgstiden, hvor Danmarks handel med omverdenen, ikke mindst England, steg fra år til år. Fra de kendte søfartssamfund sejlede skonnerter, barker og brigger på langfart over de 7 have. Men først og fremmest pilede hundreder af små jagter og galeaser gennem årene rundt på fjorde og bælter og varetog den største del af transporten mellem landsdelene, og søkøbstæder, skipper- og øsamfund blomstrede. Først med jernbanernes udbygning begyndte landet at vende indad.
I 1850érne skød små og store skibsbyggerier op ved vore kyster. Både og selv større skibe blev oprindeligt bygget på en egnet strand. Måske knyttedes et par skure til byggepladsen, og gradvis opstod hvad vi i dag forstår som både- og skibsværfter.
Det var også sådan, skibsbyggerfamilien Illum Petersen fra Sydfyn (Illumø) startede bådebyggeri ved Middelfart. Hans Illum anlagde skibsværftet “Sølyst” på Skrillinge Strand (aktivt 1850-75), mens broderen Mads Illum omkring 1855 anlagde bedding på ydersiden af vestmolen ved den i 1837 indviede Middelfart Havn. Og mens Hans Illum byggede en lang række større skibe, specialiserede Mads Illum sig i at bygge og udvikle de karakteristiske "lillebæltsjoller”, smakkejoller på 19-23 fod til brug ved marsvinefangst, fiskeri og lodseri, samt fra slutningen af 1890´erne hoved- og slæbejoller til det fremvoksende bundgarnsfiskeri.
Milepæle i værftets historie
-1855-1907 drives værftet af Mads Illum Petersen, bror til Hans Illum Petersen “Sølyst”, de sidste år var Mads’ søn Hans C. Illum Petersen medindehaver.
-1879 opføres den første bygning (som blot er et skur).
-1907-1909 drives værftet af bådebyggerne Bredtved og Ingvorsen, som efter fallit flyttede til Esbjerg.
-1904 opstilles under et halvtag den bloksav, som stadig er i brug på værftet.
-1909 opføres den første ophalerbeddin.
-1909-1913 drives værftet af Hans Carl Christiansen.
-1913-1933 drives værftet af N.M. Jespersen.
-1926 opføres det første egentlige indendørs værksted.
-1933-1949 værftet drives af Herman Petersen og Marius Petersen.
-1933 etableres en ny ophalerbedding.
-1949 opføres den nuværende værftshal. Den var oprindelig kornlade på en større gård i Frørup ved Christiansfeld, hvor den blev nedtaget og genopført i Middelfart.
-1949 overtager Jens Jørgen Hansen og Robert Petersen (søn af Marius Petersen) ved Herman Petersens død dennes part
-1963 opføres nyt værksted og kontor i gasbeton.
-1974 overtager Mogens Hansen faderen Jens Jørgen Hansens part og driver frem til 1982 værftet sammen med Robert Petersen.
-1982 overtager Mogens Hansen Robert Petersens part og driver værftet indtil værftsbygningerne og Middelfart Skibs- og Bådebyggeri overtages af Foreningen Lillebælt-Værftet med henblik på bevarelse og videreførsel af træskibsbyggertrationen på stedet.
-1998-2002 gennemgår værftsbygningerne efter Foreningen Lillebælt-Værftets overtagelse af virksomheden en gennemgribende renovering. Der etableres udstillings- og undervisningslokale, og et jolleloft. Der bliver givet støtte til disse arbejder af Friluftsrådet, Lokale- og anlægsfonden, Middelfart Kommune, Middelfart Sparekasse. Arbejdet bliver udført af medlemmer af Lillebælt Smakkelaug og elever fra Odense Tekniske Skoles træafdeling.
-2002 bliver ophalerbeddingen renoveret med helt nye vogne. Arbejdet bliver udført af medlemmer af Lillebælt Smakkelaug med økonomisk støtte fra Middelfart Kommune.
-2003-2004 opføres de 2 jollehuse på værftets grund mod Sildemarken. Husene er henholdsvis 20 x 5 m og 18 x 5 m. Husene er opført delvist ude over vandet, således at man kan sejle ind i det længste hus. Dette rummer værkstedsfaciliteter til brug ved restaurering og til opmagasinering af udrustning og materialer til fartøjerne.
Det andet hus indrettes som maritim udstillingsbygning og rummer en permanent udstilling af Middelfart Museums indsamlede joller og effekter til belysning af områdets kystkultur og tilknyttede erhverv.
Arbejdet med opførelsen af jollehusene er igen sket med deltagelse af tømrerlærlinge fra Odens Tekniske skoles træafdeling samt medlemmer af Lillebælt Smakkelaug. Byggeriet gennemførtes på grundlag af donationer fra Fonden Realdania, Lokale- og anlægsfonden, Middelfart Industriforenings Fond, Friluftsrådet, Danske Bank, Middelfart og Middelfart Sparekasse.
-2012 -. Efter i en årrække selv at have drevet bådebyggeriet, bortforpagter Foreningen Lillebæltværftet i 2012 en af værftshallerne og retten til at drive bådebyggeriet under det historiske navn Middelfart Skibs- og Bådebyggeri til bådebygger Chris Domino Larsen. Chris er selv i 1986 udlært bådebygger fra værftet. I 2023 har Middelfart Skibs- og Bådebyggeri under Chris Domino Larsen 4-5 ansatte. Herunder to lærlinge.
Værftets nyere historie
Indtil 1950’erne havde Middelfart Skibs- og Bådebyggeri især bygget bundgarns- og smakkejoller, men fra slutningen af 50’erne begyndte værftets storhedstid med byggeri af en lang række stadig større fiskekuttere til Esbjerg og specielt Thyborøn, hvor fiskeskipper Hans Kirk var den helt store aftager. Den største kutter bygget på værftet var “Jens Kirk” på 75 tons, bygget til Hans Kirk i 1971. Værftet beskæftigede i disse år op imod en snes mand.
Med tilbagegangen for dansk fiskeri i slutningen af 1980’erne, blev det slut med trækuttere i fiskeriet. Og igennem 1990’erne blev værftets hovedbeskæftigelse derfor reparation af gamle træskibe et område, hvor Mogens Hansen og hans folk på grund af dygtighed og kvalititeten af arbejdet havde et godt ry.
Lillebælt-Værftet fortsatte frem til 2012 driften af reparationsværftet. Dette var ikke mindst muliggjort efter den større renovering af værftets bedding i 2002. Med denne kunne man servicere træskibene i vores nær område. Værftet og værftsforeningen har ligeledes gennem årene bygget 3 nye joller, således at jollebygningstraditionen og håndværket har kunnet fastholdes og videreføres.
Foreningen Lillebælt-Værftet og Lillebælt Smakkelaug stolte over at det lykkedes at bevare og udbygge dette kulturhistoriske miljø til glæde for medlemmerne, men ikke mindst til glæde for de mange marinhistorisk interesserede og turister, som hvert år er velkomne gæster på værftet.
Hele denne udvikling havde naturligvis ikke kunnet lade sig gøre, hvis ikke vi havde fået opbakning fra Middelfart Kommune, dels igennem en bevarende lokalplan for området og dels gennem økonomisk støtte, suppleret af gode lokale kræfter, Middelfart Sparekasse, Middelfart Industriforenings Fond og de øvrige fonde og pengeinstitutter som har støttet projektet i gennem alle årene.