Om Lillebælt Smakkelaug

Lillebælt Smakkelaug er stiftet d. 21. oktober 1993 med henblik på at restaurere, nybygge, sejle og beskrive egnstypiske joller. Desuden er det laugets formål at beskrive og formidle kystkulturen i nærområdet, dvs. kyststrækningen fra Assens til Båring og fra Årøsund til Trelde Næs på Jyllandssiden.

Lillebælt Smakkelaug har ca. 150 medlemmer. Mange er aktive i en eller flere aktiviteterne i lauget og på værftet. Som medlem af Smakkelauget er man også medlem af Foreningen Lillebæltværftet. 

Lillebælt Smakkelaug har igennem årene gennemført en række restaureringer og nybygninger af egnstypiske brugs- og lystfartøjer udført af laugets medlemmer.

Smakkelauget råder over en række joller, pramme og lystfartøjer. En del er sejlende, nemlig Susanne, søsat i 1997 som kopi af en 3-smakke lodsjolle fra 1896, 2-smakken Henner Friser, søsat 1 Juli 2014, den  spejlbyggede smakkejolle Nordenskjold, søsat i 2007 samt bæltbåden Mette bygget i 1976 af Ebbe’s bådebyggeri i Marstal. Desuden har vi en 10 fods pram, bygget hos den lokale bådebygger August Ulriksen, Strib.

Indtil efteråret 2023 var bundgarnsjollen Støren også i Smakkelaugets hænder.  Det er en 30 fods jolle bygget 1936 i eg på eg på Middelfart Skibs- og Bådebyggeri til fiskeri fra Skagen. I 2010'erne kom Støren tilbage til udgangspunktet i Middelfart, og i Smakkelaugets hænder og i et samarbejde med Skibsbevaringsfonden blev Støren over en årrække restaureret af Middelfart Skibs- og Bådebyggeri med hjælp af frivillige blandt Smakkelaugets medlemmer. Genopbygningen blev finansieret af Skibsbevaringsfonden. I efteråret 2023 blev den overdraget til et bådelaug i Ålbæk og er således nu tilbage i de farvande, den blev byttet til, og hvor den tjente i mange år.  

På permanent udendørs udstilling har lauget bundgarnsjollen Tove, ex. Halfdan, bygget i 1922 på Middelfart Skibs- og Bådebyggeri til en lokal fisker - Korfits Hansen på Fønsskov. Derefter fik den navnet Tove efter Korfits Hansens søster. 

Ud over alle disse aktiviteter deltager laugets medlemmer i den løbende restaurering og vedligehold af værftsbygningere, værftets bedding og broer. 

Frem til 2020 blev Lillebæltværftet drevet i en selvstændig forening med Smakkelauget den primære partner i et fællesskab med museerne i Middelfart og Fredericia. Fra 2020 drives værftet af Foreningen Lillebæltværftet, som optager personlige medlemskaber og som er åben for tilslutning af områdets bådelaug og træfartøjer. 

 


Smakkelaugets støtter